torsdag, april 23, 2009

Enhjørningens horn

Rudolf, Mette og jeg havde besluttet os for en tur i Århus bugten. Vi mødes ved Moesgaard strand, som denne eftermiddag var hjemsøgt af motor-cyklister, der havde lugtet friheden, nøjagtig som os.
Vi sejlede sydpå langs den smukke kyst strækning mod Norsminde. Turen bragte de gode oplevelser Jacob og jeg havde på vores tur langs netop denne kyst frem.
Vi stoppede ved Ajstrup. Rudolf og Mette frembragte på magisk vis kaffe, energi bar, frugt og nogle lækre cashew nødder.
På vejen hjem nød vi det skønne vejr, og havde ikke travlt med at komme tilbage. Vi fik kigget på enhjørningens horn, og jeg forsøgte at lede efter en af "måne hav sten" stenene, men uden held.
En dejlig tur i godt selskab.

Distance: 12 km
Vejr, små bølger og lidt dønninger fra molslinien ellers høj solskin
Slideshow

mandag, april 13, 2009

Tange-Randers

Lone kørte mig til Tange værket. Her var der en stejl sliske/trappe ned til en meget smattet flydebro. Den var så glat at det var næste umuligt at komme i kajakken. Heldigvis kom der en roer og gav mig en hånd. Stadig væk startede jeg turen ud fuldstændig smurt ind i smat. Første tisse/kaffe pause blev holdt ved Busbjerg. Her er en fin lille rasteplads ned til vandet. Jeg holdt halvvejs pause i Langå, ved camping pladsen, og spiste min medbragte frokost.
Da jeg nåede Randers var min arme blevet for lange til at jeg havde mod på at fortsætte ud af fjorden, så jeg valgte at stoppe ved Randers havn.
Når jeg sejler alene bruger jeg små del-mål for at holde motivationen oppe. Jeg stopper med at padle hver 2.5 km for at få lidt at drikke, altså en pause på et minuts tid. Hver 5 km tager jeg så en snack pause, altså stopper for at få en gulerod, æble, eller 1/2 banan. Det betyder at selvom at jeg er ved at være træt har jeg et mål...."nu er der kun 1.5 km til snack pause". Større pauser, altså hvor jeg går på land, har jeg som regel 1 eller 2 af på hver tur, det er som regel for at lette ben og få en kop kaffe eller te. Det virker for mig.
Distance: 38.4 km
Vejr: stille
Slideshow

lørdag, marts 28, 2009

Morgenmad ved Fussingø

Jeg havde besluttet mig for en kort morgen tur her lørdag morgen. Jeg var nød til at være tilbage senest 9. Hvor tager man hen ?.....valget faldt på Fussingø sø. Der er ca 8 km rundt langs kanten. Jeg satte vækkeuret til kl 5, og båden var i vandet klokken 6. Da det jo var tidligt havde jeg selvfølgelig glemt både kamera og gps. Det lykkes mig dog både at undgå at fare vild og få taget et par billeder med mobilen :).
Selvom at jeg har boet i Randers i mange år efterhånden, er det min først tur til Fussingø.
Der er en parkeringsplads ved søens vestlige ende. Her er der nem adgang til søen.
Denne morgen var der overskyet og stille. Der var masser af liv, og af den slags man helst vil se på en kajak tur, dådyr, svaner, ænder...
Søen er smuk, der ligger grene og flyder, træer der dypper deres grene ned i vandet og laver krusninger i den ellers blanke sø.
Jeg sejler langsomt halvvejs rundt, trækker kajakken på land. Her kan jeg sidde på en mos beklædt gren og vente på at teen trækker mens jeg gumler på mine havregryn og kigger ud over søen. Sådan skulle man spise morgenmad hver morgen !.

Jeg havde ikke tid til at gå på opdagelse, måske næste gang. Skov og naturstyrelsen har en folder om området. Se den her og her.
Har du 2 timer til overs er søen klart et besøg værd.

Distance: 8 km
Slideshow

lørdag, marts 21, 2009

Explorer

Havde lige en lørdag formiddag tilovers, så jeg havde aftalt med Jørgen vi skulle en lille tur på Randers fjord. Vi mødes kl 7:30 i Mellerup. Jørgen, den forræder, kom med sin nye SKUK Explorer. Han havde solgt sin Nordkapp og købt en Explorer. Mens vi var ved at gøre klar kom Poul-Anker forbi. Jeg havde allerede planlagt at jeg ville ringe til ham når vi var ved at være tilbage. Jeg havde aftalt med ham at han skulle være med når jeg prøvede den Grønlænder pind vi havde snittet sammen. Så vi fik lige en snak om det, inden vi tog afsted.
Det var koldt blev vi enige om, vinden bed virkelig og da vi sejlede modstrøms sydover, skulle der kæmpes, selvom at vi kun kom frem med 4 km/t. Jeg prøvede mig frem med Grønlænder pinden. Den går fint i vandet, men er for tung. Der skal tages mere af før at den bliver rigtig god. En andet problem er at min luffer ikke kunne komme omkring håndtaget. Så der løb koldt vand ned på især tommel fingrene. Det skal jeg dog nok finde en løsning på, men først skal den gøres lettere.
Selvom at vi kæmpede for at komme frem, så det ud til at Jørgen nød sin nye skude. Vi kom til Piggen hvor vi landede på en private grund ved et lille sommerhus. Der var ingen hjemme, så vi tog os den frihed at få en bid mad der.
Efter pausen sejlede vi tilbage mod Mellerup, vi måtte lige undgå en coaster på vejen. Nu havde vi medstrøm så gik det lidt bedre. Vinden var fra vest og vi sejlede stik nord, så vi legede lidt med finnerne for at finde ud af hvordan vi drejede nemmest op mod vinden. Der er så godt bid i Explorens finne at den er næst umulig at dreje op i vinden med finnen nede. På Nodkappen var det muligt med finnen nede, men betydelig nemmere når den er oppe. Så dagens lektie lært, op med finnerne når der skal manøvreres i vind.
Vi kom tilbage til Mellerup, og byttede kajakker. Umiddelbart indtryk er at man er lidt mere hævet fra vandet end i Nordkappen. Måske det kun er en fornemmelse. Den har en fantastisk god primær stabilitet, altså jeg kan kante den betydelig mere end Nordkappen og dermed også dreje den skarpere. Endnu vigtigere kan jeg dreje overkroppen rundt og kigge helt bagud. Jeg kan også komme til dagslugen uden at føle at det er ustabilt.
Når den nu er så stabil i vandet, skulle man tro at det er en balje der sejler elendigt. Det er dog slet ikke tilfældet; Den er nem at holde på kursen, vrikker ikke så meget frem og tilbage. Den er hurtig, og accelerer kraftig allerede ved første tag. Siddekomforten er ikke så "stram" som i Nordkappen men der kan nok udbedres med lidt polstring. Dog vil jeg sige at jeg tror at jeg kunne blive glad for at lår støtten sidder helt tilbage.
Meget mod min vilje måtte jeg levere kajakken tilbage til Jørgen.

Distance: 13 km
Vejr: Blæsende 6-7 m/s, og koldt
Slideshow (fotos, Jørgen og Tommy)

lørdag, marts 14, 2009

Dybt vand

Tid til svømmehals træning med Mariager kajakklub. Jørgen kom forbi og hentede mig ved 14 tiden og vi kørte mod Hadsund. Vi kom lidt for tidligt og kørte ned til vandet for at få en kop kaffe. Det er iøvrigt et godt isætnings sted hvis man er på de kanter.
Jørgen og jeg havde aftalt at vi skulle træne rul, rul, rul. Jørgen havde forinden fundet et par gode links frem:
Link 1
Link 2
Link 3
Link 5
Link 6
Link 7
Vi skiftes til at være i vandet og til at stå ved siden af. Til at starte med brugte jeg min egen kajak (vi har begge to Nordkapp), men fandt ud af jeg sad bedre fast i Jørgens. Han havde tilføjet lidt ekstra til side puderne ved hoften. Det skal jeg have gjort ved min også. Jørgen havde købt sig en Grønlænder pind ved Gram Kajak. Rigtig lækker. Den skulle vi jo også prøve at rulle med. Hurtig blev den favoritten over Camanoen. Jeg begyndte at få greb om at rulle til den "forkerte" side. Det lykkes nogle gange, men den er absolut ikke sikker endnu.
Jørgen fik også rullet nogle gange men han skal også træne mere før den sidder i skabet. Øvelse, øvelse, øvelse, vi må bare klø på.
Dejlig dag i svømmehallen, men hold k...hvor er man krøllet efter 3 timer i vandet !

lørdag, marts 07, 2009

Kanon

Det har været en ret hektisk tid med masser af arbejds rejser, bestyrelsesarbejde, en ny hjemmeside for MKK og arrangementer i weekenderne, altså vel at mærke af den u-kajakkede slags. Så humøret var højt da jeg begyndt at gøre klar til en tur på fjorden. Jeg havde endelig en lørdag formiddag hvor der stod kajak på programmet. Leif havde godt nok annonceret en tur til Dråby, men da jeg kun kunne bruge formiddagen, måtte det blive en anden gang.
Jeg pakker ret meget til de her vinter (hvor blev den af ?) ture, så det tager en times tid at blive klar, og der jo også lige en Oskar der insisterer på morgenmad. Så klokken blev alligevel 7:30 inden jeg fik båden i vandet.
Jeg satte i ved Fladbro og havde besluttet mig til at sejle til Mellerup. Jeg burde kunne nå det hvis jeg havde en lille smule med-strøm inden kl 12. Jeg havde taget tøjet på hjemmefra, så det var bare at smide grejet i båden og så afsted. Det regnede konstant den første times tid så jeg fik brug for min sydvest for første gang her i vinter. Jeg elsker faktisk at padle i regnvejr, det er lidt som at sidde i en glasboble, verdens lyde bliver lukket ude og der er kun regnen og pagajens plask i vandet.
Da jeg kom forbi Randers Regnskov's kupler kom en lille båd ræsende med stor fart. De satte dog farten ned da de så mig.
Alligevel gav det dog en hel del bølger på den ellers så stille å. Jeg fortsatte gennem byen, forbi bunkerne af flis, træ og skrot metal som "pryder" havnen. Da jeg nåede på højde med Dronningborg bådelaug, holdt jeg en kort pause på syd bredden. De næste mange kilometer er der kun siv, og ikke mange steder man kan gå på land.
Efter pausen sik-sakkede jeg forbi kanonen på billedet. Jeg kan kun gisne om hvad det rør bliver brugt til.
Hurtig efter blev jeg overhalet af en 2 personers robåd. Jeg lå i hælene på dem indtil Uggelhuse, hvor jeg tabte dem af syne.
Det lange stykke med siv mellem Dronningborg og Uggelhuse er totalt kedelig, så det var godt at have en anden båd at "konkurrere" med. Ved Uggelhuse svinger fjorden nordpå, og rækken af hyggelige sommerhuse dukker op på bagbord side.
Kaffen jeg havde drukket i pausen var åbenbart strøget direkte i blæren for jeg måtte se at finde et sted og få lettet trykket.
Jeg sejlede langs vestsiden indtil jeg kom til et lille indhak hvor man kunne komme på land. Jeg tror dog det var et spule felt for der var meget sumpet. Jeg fik dog lettet trykket, men kan ikke anbefale stedet. Jeg nåede Mellerup kl. 11, så planen holdte og jeg nåede endda at lege lidt inden Lone kom for at hente mig ved færgelejet.

Distance: 22.5 km
Vejr: stille og regn
Slidshow

søndag, februar 08, 2009

Kajak Morten

Så fik Morten købt sin kajak.
Distance: ? km
Slideshow

søndag, januar 25, 2009

Katbjerg odde i tåge

Morten og jeg havde aftalt at han skulle ud og prøve en lille kajak tur, så vi mødes 9:30 hos mig for at kigge på udstyret. Morten lånte mit reserve tøj, long john og Palm jakke. Derefter kørte vi til Mariager hvor vi fandt en klub kajak en Valley Aqunaut LV, en vest, pagaj og spraydeck som passede.
Lidt efter dukkede Lars, Leif og Jørgen op. Snart var vi alle 5 på vandet og Morten klarede det i stiv arm (om armene så er helt stive i morgen må vi se....). Det var temmelig tåget, og lidt vand koldt, men helt stille, ingen bølger og ingen vind. Vi sejlede til Katbjerg Odde hvor vi indtog vores frokost. Leif og Jørgen fortsatte efter frokosten mod Hobro, vi andre 3 vendte snuden hjemad. Hjemme ved klubben fik jeg lige rullet og skullet lidt. For første gang tog jeg neopren hansker på ved rul. Det var bedre, fingrene blev ikke følelsesløse, men grebet om pagajen er knapt så sikkert.
Det er ikke rigtigt optimalt noget af det. Måske man skulle prøve sådan nogle her.
Morten fik sin kajak dåb på stille tur på Mariagerfjord med masser af fugleliv.
Distance: 10 km
Vejr: tåget, ingen vind
Slideshow

tirsdag, januar 06, 2009

Ocean Paddler


Da jeg kom hjem fra arbejde, lå der en dejlig gave til mig i postkassen.
Det nyeste nummer af Ocean Paddler.
Jeg har haft abonnement på bladet et 1/2 års tid. Bladet bliver bedre og bedre. Jeg var lidt lunken i starten, men med det nyeste nummer er de virkeligt kommet efter det.
Der er selvfølgelig den sædvanlige stak reklamer, der skal være med til at betale for det glittede magasin, men artiklerne er rigtig gode. Jeg har ikke læst hele bladet endnu, der er til en del afteners underholdning.
Jeg har fået læst:
En god artikel af Jeff Allen om tøj og koldt vand.
En artikel om Freya Hoffmeister og hendes strabadser under hendes New Zealand ekspedition.
En stak anmeldelser af udstyr og kajakker.
En artikel om en sommer i det Artiske Canada.
Hvis de holder stilen fra det seneste nummer kan jeg godt anbefale det.

søndag, januar 04, 2009

Nytårskur

Kørte lidt tidligt til Mariager, vi skulle først være der kl 13.00. Jeg tænkte at jeg lige kunne nå en kort tur alene inden resten af banden fra Mariager kajakklub dukkede op til nytårskur. Jeg var så ikke den eneste der havde fået den idé. Jørgen, Torben og Lars dukkede op samtidig med mig. Så det endte med at vi var 4 der satte tidligt ud, super med lidt selskab. Vi sejlede ind til isen inderst i havnen, og satte prøvende snuden i. Derefter sejlede vi lige rundt om pynten øst ud af Mariager havn inden det var på tide at sejle tilbage for at få resten af flokken med. Holdet blev på 13 ialt, flot fremmøde på så kold en dag. Vi sejlede øst over mod Fladbjerg. Der var modvind og bølger, og så koldt at jeg droppede huen og skiftede til min Kokatat hætte. Derefter var der ikke problemer med at holde varmen. Efter Fladbjerg vendte vi næsen hjemad i medsø. Der blev surfet lidt, guf. Da vi nåede tilbage til Mariager havn lavede Jens en landing på isen, og Jes forsøgte sig som isbryder. Inden vi gik på land fik jeg lige lavet et enkelt rul. Nu ventede den opvarmede container med indbygget kransekage og champagne.
Første tur i 2009, så må kajak-året da vist være skudt igang.

Distance: 11 km
Vejr: 6-7 m/s vind, bølger, en smule sne
Slideshow

mandag, december 29, 2008

Karlby klint - Fornæs fyr


Leif havde arrangeret en tur ud på spidsen af næsen, lige nord for Grenå. Vi skulle ud og se på klinterne ved Karlby. Torben var så flink at hente mig ved 8:30 tiden da jeg pt. har lånt min lille grimme bil ud. Jeg havde brugt morgenen til at gå og pakke. Det er en frygtelig masse gear der skal med her om vinteren. Jeg checkede lige DMI/byvejr for en lokal vejrudsigt, der blev lovet solskin og næsten vindstille, perfekt.
Torben dukkede op og vi fik pakket bilen, og kørte mod Føtex i Randers for at mødes med resten af flokken. Leif var allerede kommet og snart efter ankom Jørgen og Søren. Jan, Erik, Rudolf og Mette kørte direkte derud.
Efter en hyggelig tur ankom vi til Karlby klint en times tid senere, de andre var ankommet. Det var ret koldt at hoppe i tøjet idag. Starten var lidt vanskelig på grund af den høje sten strand, og de bløde dønninger, men ved fælles hjælp kom alle sikkert afsted. Jeg fik prøvet en sæl start for første gang, sjovt. Så gik turen ellers sydpå mod fornæs langs de smukke klinter. Kyst linien minder lidt om nordsiden af Fur, i en lidt mindre målestok.
Der var, som lovet af DMI, godt nok næsten sky frit over Karlby klint, men solen stod så lavt at den det meste af tiden var skjult bag skyerne længere væk. Vind var der ikke meget af, men vi fik nogle bløde dønninger.
Min nye luffer, som jeg havde fået i julegave fungerede perfekt. Mine hænder var dejligt beskyttet, varme og ikke mindst tørre. De tager af for alt det vand der drypper ned fra pagaj bladet. Da de er helt åbne er det nemt at få dem af, og med dem på kan jeg sagtens skifte hånd stilling på pagajen. Der er selvfølgelig ingen isolering i dem, men jeg kan tage et par tynde hansker på inden under hvis det bliver nødvendigt. Jeg tror det nu ikke, jeg havde dejligt varme fingre på hele turen.
Efter et stykke tid mødte vi et par gutter der var på vej nordpå, fra Grenå til Bønnerup, den ene i en Tahe Marine, og den anden i en Valley Q-boat. Begge både jeg skal have prøvet på et eller andet tidspunkt, efter lidt gear snak, sejlede vi videre.
Rudolf spottede et ansigt i en af klinterne (det findes mellem billederne, god jagt :) ). En enkelt sæl blev det også til, den kiggede på os fra afstand.
Vi holdt frokost pause, ved nogle små fiskehuse som gav god læ. Jeg var lige ved at plaske i vandet da jeg skulle ud af kajakken, men ved Eriks hjælp gik det. Mette frembragte lækre saltede mandler, uden at vide at det er meget farligt at vifte med sådan nogle under snuden på mig. Guf.
Således opladet sejlede vi videre mod Fornæs fyr. En kort lille tur. Leif havde lovet en tur op i fyrtårnet, men næ nej, privat stod der over alt. pyt med det. vi fik set det udefra.
Vi sejlede retur nord på , og holdt en "velfortjent" kaffe pause hvor der blev frembragt kage og chokolade. Vi blev enige om at det må kaldes interval træning. Pausen blev holdt under klinterne, flot.
Da vi kom tilbage til Karlby, skulle Jan og jeg lige lege lidt. Jeg fik testet min nye hætte fra Kokatat, den var super, slut med kulde chok ved rul. Jeg havde iøvrigt haft den på under hele turen, men blot nede om halsen. På den måde har den to funktioner her om vinteren. Jeg hoppede lige i det kolde vand for at se om dragten holder tæt. Der gør den. Men fødderne bliver som altid våde. Jeg må have syet vandtætte strømper i min Reed dragt.
Vi sluttede af med mere interval træning, da Jørgen og Mette frem drog kage og guf, som vi indtog i et smukt lys fra den nedgående sol.
En dejlig tur i godt selskab.

Distance: 15.6 km
Vejr: stille, med bløde dønninger, lige omkring fryse punktet.
Slidshow af Tommy og Jørgen

mandag, december 08, 2008

Sea Kayak


Hvilket andet sted end ved Genovas kyst, skulle man sidde og læse en bog der får eventyr blodet til at løbe lidt friskere i årene. Byen hvor Columbus er født, og start stedet for mange at fortidens oplevelses rejser.
Og det var lige netop hvad jeg gjorde....sad på en klippe ud for Genovas kyst og læste Gordon Browns bog "Sea Kayak". Nu har jeg så læst den for anden gang, og det blev den ikke dårligere af.

Boat dynamics:
Det essentielle om båd design. Han er ikke bange for at sige hvad han mener om ror/finne osv..

Paddle design:
Her gennemgåes de forskellige pagaj typer, og der snakkes om betydningen af længden og blad form.

Preparing body and mind:
Et kort kapitel om træning af kroppen og mental træning.
Han gennemgår opvarming og udstræknings øvelser.
Heriblandt øvelser mens man er på vandet. Dem har jeg taget til mig.

Applied skills:
Han gennemgår forskellige styretag, jeg syntes det er ret svært at læse sig til.
Det skal prøves på vandet, men der har man jo så ikke bogen med.
Jeg har gjort det at jeg har taget et af de styretag han skriver om, læst det mange gange, og så prøvet lige netop det næste gang jeg er på vandet.

Safety and rescue:
Her snakker ham de forskellig selv og makker rednings metoder. Han har et par interessante pointer. Blandt andet at dem der er i stand til at lave en paddle float redning i høj sø, også kan lave en re-entry and roll, eller en cowboy redning, så hvorfor ikke gøre det i stedet for at bakse med paddle floaten.
Han beskriver forskellige teknikker til bjærgning, og hvordan man skal forholde sig hvis man er nødt at give op og tilkalde hjælp.
Herefter gennemgår han første hjælps situationer man kan komme ud for på vandet og hvordan man klarer dem.

Seamanship:
Masser af gode tommelfinger regler til afstands bedømmelse. Hvordan man beskytter miljøet og sig selv, og ikke mindst vejr vurdering.

Navigation
Der gennemgåes kun det allermest basale. Jeg kunne godt tænke mig at der var gået lidt mere i dybden.

Equipment
Her gåes der efter min mening lidt over gevind. Det der beskrives er ihvertfald overkill for en dansk dagstur padler.

Weather
et rigtig godt kapitel med gode tommelfinger regler til hvordan man forudser vejret, og en god beskrivelse af hvad der forårsager de forskellige vejr fænomener,

Den sidste del af bog handler, om Caves, Rock hopping, tidal races, surfing. Alle discipliner jeg ikke helt er komme til endnu (selvfølgelig kun fordi DK ikke rigtig er stedet til den slags :) ).

Jeg kan kun anbefale den her bog, den giver simpelthen en lyst til at komme på vandet !

søndag, december 07, 2008

Mariager - Cafe kaj


Leif havde arrangeret en tur fra Mariager til Hobro. Vi mødes som vanlig ved containerne i Mariager kl. 10. Holdet bestod Jørgen fra Mellerup, Anette, Leif og jeg.
Leif og Jørgen kom anstigende med rundstykker og basser, så der gik en rum tid før vi kom på vandet. Godt initiativ. Jørgen demonstrede på sin Valley hvordan man gør lugerne fast. Leif og jeg var begge fulde af undren over at vi kunne have overset den mulighed. Det må jeg have gjort noget ved snarest.
Vi satte i lidt i 11 på en fuldstændig blik stille fjord, og krydsede straks over mod nordbredden for kunne få lidt glæde af solen, der lige kunne kigge over bakkerne i syd. Jeg forsøgt at fange fjorden i kameraet, for idag viste den sig virkelig fra sin smukkeste side.
Vi lavede første holdt ved Bramslev bakker hvor der blev drukket kaffe og spist basser og frugt. Udover at bramslev bakker er et smuk sted, er her også bænke/borde og et muldtoilet. Efter at være blevet tanket op forsatte vi turen mod Hobro. Vi kom til Hobro's Roklub hvor Leif var lige var at lægge an til landing, da Anette fik færten af gløg. Duften kom helt indefra havnehullet. Vi sejlede ind til molen, hvor Cafe Kaj lå lige ovenfor. Der var et par meter op til kanten så vi fandt et sted med en stige, jeg kunne klatre op ad. Der blev gloet lidt da jeg i fuld mundering trådte ind i Cafeen og bestilte 4 glas gløg. De 4 papgrus blev gløg sikret mellem Jørgens ben under spraydækket med indbygget fordel for en vis legemsdel. Vi sejlede tilbage til Hobro Roklub og lånte et af deres borde (tak for lån), og indtog vores frokost og gløg.
Vi tog turen tilbage i et hug, og var tilbage i Mariager ved 4 tiden. Skøn dag på fjorden i dejligt selskab.


Distance: 23 km
Slideshow (Fotos taget af Tommy og Jørgen)

Arktiske billeder

Faldt lige over denne side. Den store samling af arktiske billeder fra arktisk institut er ved at blive skannet ind. Der er masser af kajak billeder at kigge på. Hvis man finder et billede man bare må have, kan man købe det. Det giver et historisk vingesus at kigge på de gamle billeder af vores venner fra Grønland som vi kajak nørder forsøger at efterligne. Det er en fantastisk arv at løfte. Et godt initiativ og klart et besøg værd.

mandag, november 24, 2008

Ønsker

Nu kan jeg mærke at julen nærmer sig, allerede bliver jeg udfritte af familien hvad jeg ønsker mig. Det kan da kun være kajak grej. Jeg syntes ellers efterhånden at jeg har det meste, men når jeg tænker over det er der stadig mange ting man kan bruge. Selvom at de fleste links er til Kajak Gaarden i Kolding, kan det meste købes andre steder. Jeg har ingen tilknytning til dem.

Da jeg gerne vil rulle også her i vinter, har jeg brug for noget beskyttelse til mit skallede hoved.
Kokata Surfskin Balaclava (large) 330,- Link


Jeg har normalt en vandflaske under elastikkerne på dækket, men har tit tabt den ihårdt vejr, eller hvis jeg fumler. Desuden skal jeg bruge to hænder for at få fat i den, hvilket betyder at jeg må slippe pagajen. Derfor må et slange baseret drikke system være sagen.
Kokatat Tributary Hydration System, DKK 599,00 Link

Lidt inspiration til næste års ambition om at komme igang med at rulle med pind.
Dubside Rolling DVD, 200,- link

Har kun haft min GPS ved kryds. Selv om at den er god, stoler jeg selvf. ikke 100% på den. Så et godt kompas til montering på båden må være sagen.
Kompas Silva P70, 639,- Link

Kajakker og linier. Selvom det aldrig er sket for mig, er risikoen for at blive viklet ind i en line ved redninger eller bugsering tilstede. Derfor en god kniv til montering på vesten.
Wenoka Squeeze Lock Titanium Kniv, 449,- link

Savner tit lys. Både når jeg skal pakke vognen, og de få gange jeg har været på vandet i mørke. Jeg har en håndlampe, men så har jeg kun en hånd fri.
Princeton Tec Quad pandelampe, 349,- Link


En fløjte til at tiltrække opmærksomhed.
Scotty Lifesaver Whistle, 49,- Link


Min tørdragt har det med at blive træls i lynlåsen.
Stormsure Zip Oil, 69,- Link

Jeg har et hjemmebrygget førstehjælps sæt i en plastikpose, men en opgradering er måske ikke af vejen.
Lifesystems Waterproof First Aid Kit, 249,- Link

Jeg har efterhånden en del paksække, men disse gør at jeg kan få grej helt ud i spidserne.
WXtex Sea bag, 200,- (8 liter eller 20 liter) Link


På mine dags ture, ville det være rart at, ud over kaffen i termokanden, have lidt varm suppe med. Kunne selvfølgelig tage en ekstra termokande med, men den her kan også bruges på lejren til at holde morgen kaffen varm.
Lifeventure Thermal mug, 119,- Link

Skulle det gå galt, og jeg eller en makker ryger i baljen her til vinter, er dette et must.
Lifesystems Thermal Blanket, 33,- Link


Denne bog skulle være biblen hvad angår navigation i kajak.
Seakayak Navigation 2. edition, 149,- Link


Købte sidste år nogle neopren hansker. Dem kan jeg bare ikke bruge. Jeg fryser fingrene mere med dem på end uden. Det er dog nødvendig med noget beskyttelse om vinteren.
Padler Vindluffe/muffedisse, 199,-
Link


At blive set på vandet i mørke. Denne her er genial.
Navisafe 360, 380,- Link