lørdag, marts 28, 2009

Morgenmad ved Fussingø

Jeg havde besluttet mig for en kort morgen tur her lørdag morgen. Jeg var nød til at være tilbage senest 9. Hvor tager man hen ?.....valget faldt på Fussingø sø. Der er ca 8 km rundt langs kanten. Jeg satte vækkeuret til kl 5, og båden var i vandet klokken 6. Da det jo var tidligt havde jeg selvfølgelig glemt både kamera og gps. Det lykkes mig dog både at undgå at fare vild og få taget et par billeder med mobilen :).
Selvom at jeg har boet i Randers i mange år efterhånden, er det min først tur til Fussingø.
Der er en parkeringsplads ved søens vestlige ende. Her er der nem adgang til søen.
Denne morgen var der overskyet og stille. Der var masser af liv, og af den slags man helst vil se på en kajak tur, dådyr, svaner, ænder...
Søen er smuk, der ligger grene og flyder, træer der dypper deres grene ned i vandet og laver krusninger i den ellers blanke sø.
Jeg sejler langsomt halvvejs rundt, trækker kajakken på land. Her kan jeg sidde på en mos beklædt gren og vente på at teen trækker mens jeg gumler på mine havregryn og kigger ud over søen. Sådan skulle man spise morgenmad hver morgen !.

Jeg havde ikke tid til at gå på opdagelse, måske næste gang. Skov og naturstyrelsen har en folder om området. Se den her og her.
Har du 2 timer til overs er søen klart et besøg værd.

Distance: 8 km
Slideshow

2 kommentarer:

Jørgen Laursen sagde ...

Din slyngel, det er forbudt at ro på Fussinø sø, hvordan kunne du finde på det....uden mig..hehe

Jørgen

Tommy Mikkelsen sagde ...

Ja jeg er en slyngle ;)
Ligger stadig hjemme med influenza, så jeg har tid til at få opdateret bloggen.
Håber snart jeg er frisk, så vi kan komme på vandet sammen.
T