søndag, juni 15, 2008

Jegindø

Anette havde arrangeret en weekend tur til Jegindø i Limfjorden. Vi var 9 der tog afsted fra Mariager fredag eftermiddag. Et par timer senere nåede vi til campingpladsen ved Tamborhuse. Her fik vi hurtigt sat lejren op, vi havde fået pladser helt ned til vandet, perfekt !.
Fredag aften stod på solid camping hygge. Jans Tarp fik vist sit værd, det et genialt stykke gear. Et firkantet presenning med teleskopstænger og barduner. Man kan sætte den op på alle mulige måder, og få ly for vind og regn.
Lørdag morgen vækkede Anette og jeg lejren ved hylende at springe i det kolde vand. Så var vi klar. Erik kom kørende fra Randers med morgenmad, og lidt efter kom Hallingerne og Joan. Trangriaerne arbejdede på højtryk for at få produceret nok kogende vand til at fylde termokanderne.
Det var ret umuligt at finde ud af hvilket ro tøj jeg skulle tage på, det ene øjeblik skinnede solen og det var varmt, lidt efter blæste det og stod ned i stænger. Det endte med en helgardering, så må man jo bare svede lidt.
Endelig på vandet, vi sejlede syd over og under den lille bro der går over til Jegindø. Efter hvad de lokale siger kan der være ret voldsom strøm der. Det var nu ikke så galt, men der var nogle fede bølger på den anden side i et bælte hen mod broen. Godt med noget vand på dækket.
Vi sejlede hen mod tappen på sydsiden, hvor der er meget lav vandet langt ud. Lars, Jan og Jeg sejlede lige lidt længere ud for at surfe lidt på bølgerne der rejste sig fint hen over tappen. På den anden side af tappen holdt vi kaffe pause i blæst og regn. Det er egentlig bedre at sidde i kajakken når naturen bider fra sig. Vi sejlede videre det lille stykke op mod Æ havn, hvor vi fik trukket kajakkerne op ved slæbestedet. Så var det tid til frokost. Jeg ledte forgæves efter en pølsevogn, så jeg kunne droppe den flade madpakke.
Oppe på den nordlig side af øen fik vi at mærke hvor hurtig vejret kan skifte i det vestlige Danmark. En mørk skyformation med kraftig vind på både forkant og bagkant. Masser af regn og hagl. I hagl vejret rejste der sig en flot dis fra vandet som gjorde at man næsten ikke kunne se kunne se kajakkerne på dem der var 100 m foran. Det lignede halve mennesker der svævede i disen. Surrealistisk. Vi fik en 2-3 sådan omgange, men man sidder jo tørt og godt i kajakken.
Vi tog endnu en kaffe pause på nordsiden af øen ( ja vi har mange kaffe pauser i Mariager Kajakklub ;) ), hvor vi havde udsigt til Mors Rundt kapsejladsen. På de sidste par kilometer tilbage mod campingpladsen fik vi trænet lidt bugsering.
Da vi kom tilbage til camping pladsen, fik Jan og jeg trænet lidt obligatoriske rul. Det går også fremad med sculling, men den sidder ikke der endnu. Efter en "debreifing" stod den på grill og hygge.
Søndag stop jeg tidligt op da jeg havde lovet svigermor at hente ungerne tidligt. Jeg "listede" af inden de andre vågnede, og satte kursen mod Randers.
Alt i alt en rigtig god tur.

Distance : 17 km
Vejr: Regn, vindstød, hagl, 0.5 - 1m bølger

Billeder fra Mariager KajakKlub
Slideshow

2 kommentarer:

Helge Helligsøe sagde ...

Hej Tommy
Det har vist været en rigtig hyggelig og begivenhedsrig tur! Jegindø ser ud til at være et sted hvor jeg også skal hen og ro en dag...

For øvrigt: Ham gutten på billedet - tog hans kajak skade af haglene? ;-)

Tommy Mikkelsen sagde ...

Hej Helge,
Ja det var en god tur.
Kajakken overlevede :), og det gjorde hans knold også takket være de nye hatte vi begge havde købt.
Har lige skrevet et indlæg om hatten.