lørdag, marts 15, 2008

Stram i ansigtet i Dråby

Leif samlede mig op Lørdag formiddag og med vores to smukke kajakker på taget satte vi kursen mod Dråby. DMI havde lovet sol og vind på 6m/s, det viste sig at holde stik. Vi satte i lige nord om Dråby camping (56° 13.412'N, 10° 44.526'E) på en dejlig sandstrand, og sejlede nordpå. Efter en ca 7 km kommer vi til en lille sand/sten strand strand med en bøgeskov med træer helt ned på stranden. Et ganske fortryllende sted at indtage vores frokost. Vi går også lige op på en nærliggende bakke og tager et kig ud over vandet. Vejret er klart så der er en fin udsigt til Hjelm mod syd øst. Det var lidt svært at komme afsted igen, brændingen gav mig lidt problemer, så jeg måtte lige have kajakken tømt for vand en gang, før jeg var flydende. Det gik lidt bedre for Leif, selvom at han vist også tog lidt vand ind :). Det var spas, selvom at jeg mistede mine solbriller.
Vi sejlede lidt længere nordpå, indtil vi kom til Rugård camping. Leif fortalte at det var et fantastisk sted at campere for kajakroere idet man hvis man var heldig kunne få en af de små pladser der ligger helt ud til stranden, hvor man kan trække sin kajak op. Det må prøves til sommer.
På turen tilbage mod Dråby fik vi smagt lidt på salt vandet da bølgerne stod ind over kajakkerne mange gange, dejligt. Her lykkes det mig at få årets første mindre solskoldning, da solen bagte på os hele vejen tilbage. Jeg var noget stram i masken da vi nåede tilbage. En rigtig dejlig dag på en smuk kystlinie, godt initiativ Leif !.

Distance: ca.18 km
Vejr: vind 6 m/s, sol og 0.5-1m bølger
Slidshow

Ingen kommentarer: