søndag, februar 10, 2008

Mariager-Hobro

Jeg startede tidligt ud.....eller det vil sige at det var intentionen. Jeg vågnede tidligt (5:30), men klokken var næsten 7 før jeg begyndte at pakke. Det overrasker mig altid hvor lang tid det tager at blive klar med alt grejet. Nå men båden var i vandet klokken 8:45, så helt tidligt blev det ikke.
Vejret så rigtigt lovende ud, næsten ingen skyer og solen var på vej op over bakkerne. Det blev dog hurtigt diset, og jeg så ikke mere til solen. Klage skal jeg dog ikke, der var næsten ingen vind og temperaturen må have været næsten 10 grader. Svanerne teede sig da også som om det var forår, de havde så travlt med hinanden at jeg kunne komme ret tæt på (fik dog ingen billeder af dem). Jeg havde sat mig i hovedet at jeg skulle tur-retur til Hobro. Jeg nåede da også Hobro efter 10 km sejlads. Her fik jeg kigget lidt på et gammelt vrag, inden jeg vendte snuden hjemad.  Jeg havde spottet et lille stykke sand strand bag teglværket, hvor jeg kunne indtage frokosten.  Så jeg padlede tilbage langs teglværket til jeg nåede den lille strand. Et godt lille sted til at indtage de medbragte gulerødder og Logan brød. Så var der energi til at rykke øst over og turen hjem gik hurtigere da der var lidt med vind og strøm. 
Distance: 21 km
Gennemsnits hastighed: 6.1 km/t
Vejr: let vind, dis, ingen bølger

Ingen kommentarer: