onsdag, august 01, 2007

Cykeltur til Benny


Vi stod tidligt op for at cykle ned for at besøge Benny i Horsens. Første etape gik til banegården i Randers, hvor vi ventede på toget. Endelig kom toget og vi kunne få vores morgenmad. Da vi ankom til Horsens cyklede vi gennem parken og op forbi statsskolen for til sidst at ankomme til Åvej. Benny og Thor sluttede sig snart til os, og vi tog efter et lille møde afsted mod Husodde på cykler. Det var en dejlig tur i solskin, og med gode møder undervejs. Efter en velfortjent is ved Husodde camping, viste Thor vej til Det Væltede Træ. Så vi fik klatret og leget ved vandet. Nu var vi sultne, så vi lænsede købmanden for pølsehorn og pizza snegle. Så afsted mod udløbet fra Nørrestrand hvor vi fiskede rejer, som vi senere satte ud i åen hjemme ved Benny.
Så skulle der fiskes, Benny havde lånt en kajak og en kano, så vi tilbragte resten af dagen med at fiske og sejle. Om aftenen kom Hanne, Freja, Jesper og Gitte og spiste aftensmad sammen med os.
Dagen efter fik vi fiske og sejlet igen, vand er bare skønt. inden vi skulle ned og med toget for at komme hjem til Morfars fødselsdag. Vi kørte i kortege ned til banegården, i support Dynaen sad Thor og Benny. På banegården fik vi en is inden vi måtte sige farvel til Benny og Thor.
Sidste etape op til Morfar og Mormor, på vejen faldt Oskar i søvn på cyklen, det havde været et par lange dage.
Turen var på ialt 34 km. Seje drenge.
Slideshow

Ingen kommentarer: