tirsdag, august 18, 2009

Pirat


Leif, Sven, Torben, Jørgen og mig selv samledes ved Mellerup for en tusmørke tur.
Vi roede sydpå ned til sommerhusene hvor vi mødte en mink som forsøgt at borde Sven's kajak. Jeg var slet ikke klar over at sørøveri var et problem i Randers fjord, men jeg tog tydeligvis fejl. Sven's lynhurtige reflekser gjorde at vi kunne sejle videre ind i Grund fjord uden ekstra passagerer. Et godt stykke inde i Grund, så vi en rovfugl der havde opskræmt en hel folk fugle, der lavede et fantastisk sort luft show. Torben forsøgte med kikkerten at artsbestemme fuglene, men der må have været dug på linserne....
Vi fandt et lille pause sted på syd siden, hvor vi fik lidt chokolade og Sven tryllede en halv flask rødvin frem som vi delte, mums. Herfra sejlede vi retur, mens natten begyndte at trække det sorte tæppe hen over os. Før vi nåede tilbage tog vi en kop kaffe i mørket, mens vi drev langsomt for strømmen i flåde. Det var nu blevet helt mørkt, og vi sejlede efter lyset fra Mellerup færgeleje det sidste stykke tilbage.
Distance: 15 km
Slideshow

Ingen kommentarer: