torsdag, juli 16, 2009

Vesterhavs tæsk

I forbindelse med familiens ferie i Nr. Lyngby ved vesterhavet, skulle jeg jo lige ud og prøve kræfter med vesterhavet. Det blæste 9 m/s denne formiddag og havde blæste godt natten igennem så bølgerne var pænt store. Turen gennem surf zonen gik fint selvom at bølgerne knækkede helt ind over hovdet på mig og bankede ind i brystet. Jeg havde talt det til at der skulle være ca 7-8 bølger inden jeg var ude af surf zonen. Planen var at ro lige ud på den anden side, jeg skulle ikke længere ud end at jeg kunne svømme ind, hvis det skulle gå galt. Da jeg var kommet igennem de første 8 bølger lagde jeg kajakken parallelt med kysten for at ro lidt ned langs dem. Det skulle så vise sig at jeg ikke var kommet helt gennem surf zonen. Pludselig knækker der en stor bølge hen over hovdet på mig, og jeg bliver smidt rundt. Jeg ruller op igen uden problemer. Jeg er dog ikke andet end lige kommet op før den næste bølge knækker over mig og smider mig rundt igen. Så må jeg ud. Jeg forsøger ikke nogen selvredninger, det vil alligevel være omsonst at komme op i en halv fyldt kajak her hvor bølgerne brydes. Så jeg svømmer bare ind med kajakken. Havde jeg haft en makker med, var jeg taget ud igen, men der er ingen grund til at tage nogen chancer, jeg havde jo allerede brugt en del kræfter.
Skal jeg på en længere tur langs vesterhavet, skal det være sammen med en makker og i mindre sø.
Det var rigtig sjovt, men lidt surt at jeg ikke fik prøvet at surfe.
Det er ikke sidste gang at jeg skal sejle i vesterhavet.

Billedet er af Oskar et par dage før hvor havet var meget mere roligt. Jeg havde ikke lige "tid" til at tage billeder på kajak turen :).

Ingen kommentarer: