søndag, januar 25, 2009

Katbjerg odde i tåge

Morten og jeg havde aftalt at han skulle ud og prøve en lille kajak tur, så vi mødes 9:30 hos mig for at kigge på udstyret. Morten lånte mit reserve tøj, long john og Palm jakke. Derefter kørte vi til Mariager hvor vi fandt en klub kajak en Valley Aqunaut LV, en vest, pagaj og spraydeck som passede.
Lidt efter dukkede Lars, Leif og Jørgen op. Snart var vi alle 5 på vandet og Morten klarede det i stiv arm (om armene så er helt stive i morgen må vi se....). Det var temmelig tåget, og lidt vand koldt, men helt stille, ingen bølger og ingen vind. Vi sejlede til Katbjerg Odde hvor vi indtog vores frokost. Leif og Jørgen fortsatte efter frokosten mod Hobro, vi andre 3 vendte snuden hjemad. Hjemme ved klubben fik jeg lige rullet og skullet lidt. For første gang tog jeg neopren hansker på ved rul. Det var bedre, fingrene blev ikke følelsesløse, men grebet om pagajen er knapt så sikkert.
Det er ikke rigtigt optimalt noget af det. Måske man skulle prøve sådan nogle her.
Morten fik sin kajak dåb på stille tur på Mariagerfjord med masser af fugleliv.
Distance: 10 km
Vejr: tåget, ingen vind
Slideshow

3 kommentarer:

Helge Helligsøe sagde ...

Hej Tommy
Jeg vil umiddelbart mene at du får bedre greb om pagajen med et par luffer med åben håndflade. Desuden holder du hænderne mere varme når fingrene kan varme hinanden.

Jeg har selv købt et par som vist i linket og skiftet fra et par HellyHansen fingerhandsker var enormt. Nu er fingrene varme og grebet om pagajen er næsten som at ro uden. Desuden er det supernemt at få hånden fri til fotografering osv.

Venlig hilsen Helge

http://kajakhuset.dk/beklaedning/handsker_og_luffer/yak_open_palm_luffe_639_da.html

Tommy Mikkelsen sagde ...

Hej Helge,

Ja jeg lurede også på sådan et par til alm. roning. Jeg endte dog med et par luffer som i linket nedenfor. De fungerer fint, tørre og varme hænder, blot ikke i vandet.
Jeg tror ikke at jeg ville kunne svømme, osv, ret langt uden noget der beskytter hænderne. Forrige gang jeg øvede rul, blev det kun til nogle få inden mine hænder var følelsesløse. Så hjælper det ikke meget at have tørdragt og gode støvler på. Det ville være nok at jeg kunne tage dem på hvis jeg endte i vandet, men det er svært med de neopren hansker jeg har nu.

Måske kan jeg bruge de luffer du snakker om til rul og svømning i koldt vand. Har du prøvet at svømme med dem på?

Plask,
Tommy

http://kajakgaarden.dk/kajakbeklaedning/haender_foedder_hoved/padler_vindluffe_muffedisse_388_da.html

Helge Helligsøe sagde ...

Hej Tommy
har du jo dine hænder tørre og varme.
Nej, jeg har ikke prøvet at svømme med dem på, hvis det er formålet er det sikkert dem du omtalte med "svømmehuden" der er bedst. Men jeg vil betragte dem som uegnede til en hel dags padling - men det er jo en smagssag.

Venlig hilsen Helge