mandag, september 22, 2008

Rock og sæl rul

Satte i søndag formiddag fra Udbyhøj. Da jeg nåede Jernhesten, satte jeg kursen nordpå. Der er meget lavvandet ret langt ud, så jeg lå langt fra kysten, på denne flotte efterårsdag. Solen varmede ned og vandet var helt blik. Som sagt var der ret lavt så jeg sejlede tit på 30 cm vand.
Pludselig dukkede der et sæl hovede op ca 400 meter væk. Jeg lå helt stille, og den kom tættere og tættere på. Tilsidst var den helt tæt på, kun ca 5 meter fra mig. Så begyndte den at lege. Den svømmede rundt om kajakken og under den. Den viste mig også et par gange hvordan man laver et rigtigt rul. Så føler man sig sku godt nok klodset i sin plastik balje. Vi "snakkede" sammen et halv times tid, hvor jeg bare lå og drev med strømmen. Et fantastisk oplevelse som jeg kan leve højt på længe.
Jeg sejlede videre nordpå, og min sæl ven fulgt mig et stykke af vejen, dog på afstand. Efter ca 8 km's sejlads nåede jeg en stor sten der lå i vandet, jeg overvejede et kort øjeblik at kravle op på den og få en kaffe pause, men den var helt overskidt. Lige ved siden af lå en sandbanke, så det blev der jeg holdt kaffe pause. Hvis jeg skulle have været helt på land, ville jeg være nød til at trække kajakken, så lavvandet er der.
Efter pausen sejlede jeg tilbage til Udbyhøj, hvor jeg lige fik øvet lidt rul, til stor undren af et par lokale.


Distance: 16 km
Slideshow

Ingen kommentarer: