fredag, maj 02, 2008

Pludselig regn

Jan, Leif og jeg tog os en dejlig middags tur på Mariager fjord. Vi sejlede mod øst til Vive bådehavn i fantastisk solskin hvor vi svedte i vores vintertøj. Fjorden var næsten helt blik, så vi fik rigtigt leget med forskellige styretag. Det er godt nok meget jeg skal have lært endnu !. Vi nåede til Vive hvor Jan lige sculle køles af :), inden vi gik ind for at få frokost. For engang skyld havde jeg ikke fået mad med, men Jan sponsorede en banan og Leif en seriøs rugbrødsmad. Dejligt.
VI sejlede syd over mod Kongsdal, uden dog at sejle helt derover. Da vi vendte snuden mod Mariager begyndte det at regne kraftigt. Der gik ikke lang tid før end at vinden var der, og lidt senere kom bølgerne. Det er fantastisk så hurtigt at fjorden kan ændre sig. Regnen varede ved halvdelen af turen hjem. Da vi nåede hjem tog vi lige et smut ind om havnen for at kigge på det sted vi har "valgt" til vores klubhus. Vi sluttede dagen med lidt rulleri, jeg stoppede mens legen var god så årets statestik er foreløblig 100% succes.

Distance: 16 km
Vejr: solskin, over skyet, ingen vind, kraftig vind, regn, bølger

Slideshow

1 kommentar:

Jesper Kjersgaard nielsen sagde ...

Spædendende tur, hvor I også fik opskriften på Dansk vejr. Manglede bare lidt sne og lidt...